Skjern Vindmølle - flyttet igen og igen
Det blæser, men vingerne står stille. Mølleren kigger på de 30 sække med korn, der gerne skal males i dag. Han går ud på omgangen for at se, om der sidder noget fast. Det gør der ikke, men det er tydeligt at se, hvordan hotellets nye to-etagersbygning skærmer for vinden. Irriteret kravler han ned og indser, at møllen nu må flyttes for tredje gang...
I 1872 bliver møllen bygget i Albæk - lidt øst for Skjern. Da jernbanen i 1875 kommer til Skjern, trækker det folk til. Så i 1882 flytter man møllen til Skjern, hvor han opfører den lige over for stationen. I starten var der et forbud mod at bygge høje bygninger omkring Skjern Vindmølle - møllen havde brug for vind til at dreje rundt, og høje bygninger ville skærme for vinden. Men efterhånden var det en dieselmotor der fik møllen til at dreje og ikke vind og forbudet om ikke at bygge høje bygninger ved møllen blev ikke håndhævet mere.
Men da Første Verdenskrig ramte Europa blev der pluselig mangel på brændstof og atter brug for vindkraft, og møllen blev derfor flyttet på Marupvej udenfor byen. Her var der mere vind, og vindmøllen kunne nu trække Skjern Elværk og forsyne byen med el!
I dag er Skjern Vindmølle en del af Ringkøbing-Skjern Museum, her du opleve skiftende udstillinger.
Har du lyst til at være frivillig ved Skjern Vindmølle, så læs mere her.