Praktisk info
Har du praktiske spørgsmål omkring dit besøg, kan du måske finde svaret her. Ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Parkering
Der er gratis parkering ved Kaj Munks Præstegård.
Overnatningsmuligheder
Der er ikke mulighed for at overnatte i Kaj Munks Præstegård. Nærmeste overnatningsmuligheder er Vedersø Klit Camping, sommerhuse ved vestkysten og Vedersø Klit Hotel.
Forplejning og medbragt mad
Der er mulighed for at bestille kaffe/te med boller, kage, som serveres i vores hyggelige Café Lise.
Der er ligeledes mulighed for at leje lokaler til medbragt mad, og der er borde og bænke i haven til fri afbenyttelse.
Ønskes leje af lokale til medbragt mad indenfor museets normale åbningstid, så kontakt os for priser. Der er ikke mulighed for at medbringe kaffe og kage, men dette kan bestilles ved henvendelse til museet. Ved bestilling af kaffe, vær da opmærksom på om, der er gæster, som har specielle behov f.eks.diabetes eller allergi, da vi så vil tage hensyn til dette.
Medbringelse af hunde
Hunde i snor må gerne medbringes.
Forhold for handicappede
Der er nem adgang til entré, butik og cafe. Inde i selve præsteboligen er der en stolelift, som kan bruges op ad tapperne til første salen. Der er handicaptoilet som kan tilgåes fra gården eller entréen.
Er der gæster, som er kørestolsbrugere eller svært gangbesværede, og derfor ikke kan komme ind i selve præsteboligen på grund af trapper og høje trin, er der mulighed for at sidde og vente i caféen, hvor der er mulighed for at bladre i en bog og/eller nyde den aktuelle udstilling.
Klapvogne og barnevogne
Der må gerne medbringes klapvogne, barnevogne mv. Vær opmærksom på den begrænsede adgang i præsteboligen.
Rygning
Kaj Munks Præstegård er et røgfrit besøgssted. Der henvises til at rygere kun ryger udenfor Kaj Munks Præstegård fx. ved de opstillede askebægere ved parkeringsområdet.
Forventet besøgstid
1 - 2 timer.
Rundvisning
Få mere ud af dit besøg ved at tage med på en rundvisning. Det er muligt at booke en privat rundvisning ved at kontakte booking@levendehistorie.dk. Når der afholdes offentlige rundvisninger fremgår de i aktivitetskalenderen.
Beklædning
Kaj Munks Præstegård ligger smukt i det åbne landskab omkring Vedersø, mellem fjord og hav, og en gåtur i landskabet er oplagt. Det anbefales at man klæder sig på efter vejret – er det ikke en solskinsdag kan det blive køligt.