Nu må det vel vente...
I museumshaven ved Ringkøbing Museum ligger der en sten. Engang var den en del af noget, et monument, en oldtidsdysse fra nutiden, et minde om Genforeningen i 1920. Men et monument der aldrig helt blev færdigt. En sten uden ord.
I Ringkøbing var man i anledningen af Genforeningen 1920 blevet enige om at lave et monument. Man havde fundet en sten. Man havde skabt en oldtidsdysse fra nutiden. Men så var man også gået i stå, stenen var blevet en sten uden ord.
Ja faktisk skrev forfatter Johannes Vejlager: "nu maa det vel vente til Femogtyve-Aarsdagen" før der kommer ord på stenen.
Men igen skete der ikke noget.
Og da vej- og viaduktanlægget i Ringkøbing skulle udvides i september 1960 blev Genforeningsmindemærket sløjfet.
Overlæggeren blev flyttet til haven ved Ringkøbing Museum, hvor den i flere år først stod som en bautasten, en tanke der tidligere havde været oppe omkring det oprindelige mindesmærke. Sidenhen fik daværende museumsdirektør Jens Aarup Jensen hjælp til at få lagt stenen ned.
Og nu er vi her, 2020. 100 år efter Genforeningen. Og stenen ligger i Ringkøbing Museumhave.
En sten uden ord - men en sten med en historie.
Men hvad skal der ske nu? Skal stenen have sine ord?
Fortæl os gerne hvad du synes der skal se med stenen. Send en mail til info@levendehistorie.dk
