En sten uden ord...
I museumshaven ved Ringkøbing Museum ligger der en sten. Engang var den en del af noget, et monument, en oldtidsdysse fra nutiden, et minde om Genforeningen i 1920. Men et monument der aldrig helt blev færdigt...
For ligesom mange andre danske byer blev der i forbindelse med Genforeningen i 1920 også rejst et mindesmærke i Ringkøbing. Først skulle den helt rette sten findes og derefter blev 800 læs jord og en sten på 6 tons til en oldtidsdysse fra nutiden.
Nu stod mindesmærket på I.C. Christensens Allé næsten færdigt, men så gik det i stå...
Ingen plakkette kom op, ingen ord blev hugget ind i stenen, ingenting skete...
Der kom flere forslag til hvad der skulle stå på stenen, men ingen for forslagene blev anset som egnet.
Stenen selv blev heller ikke afsløret ved nogen højtidelighed.
Nu stod der blot en stendysse, hvor der før ikke havde stået en.
Stenen selv var blevet en stående vittighed, og den lokale poet og spørgefugl isenkræmmeren Valdemar Lange skrev:
Mon genforeningsstenen til
evig hvile sig har lagt?
Ja undskyld, at jeg spør'
hr. redaktør.
For hvis at nemlig dette sku'
være komiteens agt,
som inskription må
da foreslå:
"Herunder hviler, der en god
idé af første sort;
dens liv var meget kort,
for tidlig gik den bort",
og nedest ku' på stenen så
der stå - måske med rødt -
som for eksempel "sov nu lille
Vilhelm sødt!"
