En oldtidsdysse fra nutiden
I museumshaven ved Ringkøbing Museum ligger der en sten. Engang var den en del af noget, et monument, et minde om Genforeningen i 1920. En oldtidsdysse fra nutiden.
Ligesom mange andre danske byer skulle der i forbindelse med Genforeningen i 1920 også rejses et mindesmærke i Ringkøbing. Der blev diskuteret og den rette sten blev fundet.
En række af byens foreninger, med den senere borgmester Vilhelm Nielsen i spidsen, var blevet enige om at mindesmærket skulle rejses som en stendysse. Dog nåede man en overgang at overveje i stedet sætte stenen som en bautasten, da den valgte sten pludselig virkede for stor at bruge som overligger. Dette gik man dog igen fra, og i stedet blev en stendysse lavet på I.C. Christensens Allé på toppen af en jordhøj.
Med aner tilbage af oldtiden - og måske særligt romantikken - stod der nu, en af de måske største kunstige danske stendysser.
Siden er der blevet spekuleret i både stendyssen og overliggeren, men som arkæologerne Palle Eriksen og Lis Helles Olesen noterer sig i artiklen "Nye dysser" i FRAM i 1991: "Der er da også tale om en overligger fra en dysse, bare ikke fra oldtiden men fra nutiden".
Rygtet vil vide at man i sin tid så på en femkronerseddel for at finde ud af hvordan monumentet skulle se ud, men om der er hold i det...

Billedet af femkronersedlen er fundet her