Vikingetidens begyndelse
Traditionelt siges vikingetiden at starte med angrebet på et kloster på øen Lindisfarne i det Northumbriske kongerige, i det vi i dag kender som det nordøstelige England. Angrebet fandt sted d. 8. juni i år 793 e. Kr. og der fortælles om det i den angel-saksiske krønike. Vikingernes mangel på respekt for og vanhelligelse af det kristne kloster vakte gru og rædsel. Med dette angreb startede 250 år, hvor vikinger sejlede på togt ud i verden.
Vingernes togter
Vikingerne kom langt omkring på deres togter. Mod nord sejlede vikingerne til Grønland, Island, Færøerne og helt til New Foundland. Mod syd og øst sejlede de via de østeuropæiske og russiske floder til det Kaspiske hav og Sortehavet. Herigennem havde de handelsforbindelser helt til Indien og Kina. De kom også til det daværende Konstantinopel, det vi i dag kender som Istanbul - vikingerne kaldte det Miklagård. De nåede også til de arabiske lande, som vikingerne kaldte ”Særkland”.
I Miklagård var der en særlig enhed i den byzantinske hær kaldet ”Varæger garden”, den bestod af lejesoldater fra Skandinavien. Vikingerne var kendt som gode krigere. I Mellemeuropa stiftede man også bekendtskab med de brutale vikinger, der blandt andet flere gange brændte Paris af og tog på plyndringstogt til Sevilla.
Vikingerne var bønder
På trods af sagn og myter der beretter om vikingerne som barbarer, der hærgede overalt, hvor de kom frem, så har livet for de fleste mennesker i vikingetiden foregået ganske fredeligt. De fleste vikinger var nemlig bønder. De dyrkede primært rug og byg. Til pløjningen anvendte de deres nyopfundne muldfjælsplove, der som noget nyt vendte jorden. Vikingerne havde også mange forskellige slags dyr; køer, heste, grise, får, geder, gæs, hunde og katte - nøjagtig som på et lille landbrug for knap 100 år siden. For de mennesker, der boede tæt ved fjord og hav, spillede fiskeri også en stor rolle.
Kvinderne havde ansvaret for madlavningen - alt fra at male korn til mel, bage, koge mv. De skulle også sørge for fremstillingen af tøj, hvilket betød, at de forarbejdede uld, vævede, syede osv.
Vikingerne var dygtige håndværkere. Der var smede, der brugte redskaber som i store træk minder om dem, man har anvendt helt op til i dag. Vikingernes smede har lavet alt fra synåle og smykker til store sværd. Tømrerne omdannede træ til stolper og planker, som blev brugt til at bygge huse, hegn, vandmøller, vogne, broer og skibe - men også finere ting som møbler og skrin.
Bebyggelser
I vikingernes Vestjylland boede man i større bebyggelser - stadiet før de egentlige byer. En bebyggelse bestod af 3-5 gårde, som var afgrænset af hver sin indhegning. Inden for denne indhegning lå et hovedhus, en stald, en lade og mindre grubehuse til f.eks. smejde, vævning mv. De bebyggelser, der har ligget ved en å, har ofte haft en vandmølle - faktisk er de ældste danske vandmøller fundet i Vestjylland. Der var ofte en fælles vej igennem bebyggelsen og et fælles hegn, der afgrænsede hele bebyggelsen. Der har sandsynligvis boet omkring 100 mennesker i en bebyggelse. Museets arkæologer antager, at der har været 1-2 bebyggelser i hvert af de sogne, som vi kender i dag.
Læs om husene på Bork Vikingehavn her
Vikingerne var også dygtige bådebyggere. De formåede at udvikle skibene i en sådan grad, at de kunne sejle langt væk hjemmefra. Gennemsnitsfarten for et vikingeskib ligger på 4-4,5 knob i timen, hvilket svarer til 7,5-8,5 km/t. De konstruerede forskellige typer af skibe beregnet til forskellig brug – f.eks. handelsskibe, hvalfangerskibe, flåder. Et vikingeskib kunne sejle fra Limfjordens udmunding til Danelagen i England på blot tre dage.
Læs om skibe på Bork Vikingehavn her
Landskabet
Landskabet var karakteriseret af lyngheder og overdrev. Den sandede jord tillod kun enkelte skove i Vestjylland. Den vestjyske kyststrækning så meget anderledes ud, end den gør i dag. I vikingetiden lå kysten 1 km længere ude end i dag, og kysten var et vadehavsområde med et indre farvand fra Nissum Fjord i nord til Ringkøbing Fjord i syd.
Asatro og kristendom
I den første del af vikingetiden var asatroen udbredt. Vikingerne havde en række guder, hvoraf Odin var den øverste. Thor var tordengud, og når han svingede sin hammer, blev der lyn og torden. Frej og Freja var frugtbarhedsguder, og blev tilbedt for at opnå frugtbarhed. Asatroen byder på et helt univers af sagn og myter om de gamle guders færden i en forunderlig eventyrlig verden med aser, vener og jætter.
Det siges, at kristendommen blev indført omkring år 960 i Danmark. Her gik kong Harald Blåtand over til kristendommen og skrev på den store Jellingesten, at han havde gjort danerne kristne. Man mener, at der allerede i 700-tallet var kristne missionærer i det nudanske område, men det tog tid at overbevise de nordiske vikinger. Således er det sandsynligt, at den gamle asatro i en periode eksisterede ved siden af kristendommen. Kristendommen var i starten kongens religion, mens menige vikinger holdt fast ved de gamle, nordiske guder.
Læs om religion i vikingetiden
Vikingetidens afslutning
Vikingetiden slutter med slaget ved Hastings d. 14. oktober 1066. Slaget stod mellem Vilhelm med tilnavnet Erobreren og Harold Godwinson, der begge var blevet lovet den engelske trone. Slaget er afbildet på Bayeux tapetet. Det smukke Bayeux tapet har været inspirationskilde til Bork Vikingehavns eget billedtapet, der fortæller om slaget ved Søndervig. Bork Vikingehavns tapet er broderet af frivillige fra vores tekstillaug. Du kan se Bork-tapetet i Vikingehallen.
Vil du vide mere om vikingetiden i Vestjylland?
Arkæologerne ved Ringkøbing-Skjern Museum har udgivet en bog om emnet. Bogen hedder "Vikinger i vest" og kan købes i museets butikker og på www.gavermedhistorie.dk
