Historien om gården og Abeline
Abelines Gaard bliver bygget af flere omgange fra 1854-1871. I 1890 kommer nabopigen Abeline til gården, som nygift svigerdatter. Her bor hun indtil sin død i 1957. Indtil da driver hun gården, tager imod først strandede søfolk, sidenhen sommergæster og passer Haurvigs Telefoncentral.
Langs den jyske vestkyst pryder de karakteristiske klitgårde, og på Holmsland Klit lå de engang som perler på en snor. Abelines Gaard lidt syd for Hvide Sande er stadig bevaret. Udefra pynter gården med stråtag, røde mursten og hvide detaljer, men også inde oplever man virkelig, hvordan indretningen af gården og livet var førhen.
En særlig byggestil
Klitgårdene ligger ofte på samme måde i forhold til vinden, og med stuehuset mod syd. De er bygget med sparsomt træ, da området var træfattigt. De røde sten til stuehuset er brændt lokalt. Til laden var ubrændte sten godt nok, hvis man kalkede muren for at beskytte lerstenene. De karakteristske pigsten førte vandet væk fra huset. Stalden havde plads til de dyr, der gjorde at man kunne klare sig med selvforsyning - lidt køer, et par grise og selvfølgelig høns. Det var også nødvendigt med et sæt køreheste, der selvfølgelig blev opstaldet tættest på stuehuset. I laden stod alt til brug for både landbrug, fiskeri, jagt og strandinger.
Bygget i flere etaper
Abelines Gaard er bygget fra 1854-1871. Først blev lade og stald bygget, sidenhen den østre længe og sidst i 1871 kom stuehuset til. Bygningerne erstattede en lille gård, som havde ligget tættere på fjorden. I 1830 havde ejerne af den lille gård købt den fri som selvejergård, efter at have været fæstegård under herregården Søgård på Holmsland. Familien ejede gården de næste 150 år.
En strandfogedgård
Abelines Gaard er en gammel strandfogedgård, og flere strandede søfolk har overnattet i gårdens talrige alkover. I 1894, da Abeline var ung svigerdatter i huset, strandede skibet, Elisabeth Rickmers, ud for gården. 19 søfolk blev indlogeret. Frem til 1980 hang navneskiltet fra skibet over porten på gårdens østfacade - nu er det konserveret og hænger i laden. Også mahognibordet i den store stue stammer fra Elisabeth Rickmers. Med tiden blev de strandede søfolk skiftet ud med sommergæster fra byen. I mange år kom fx en kunstnerfamilie hver sommer.
Abeline flytter ind
Det var Abelines svigerforældre - Christen Christensen og Kristine Lauridsen - som byggede stuehuset. Deres initialer og årstallet for stuehusets opførelse kan stadig ses på husets sydlige facade. I 1890 bliver deres søn, Laurids, gift med Abeline fra nabogården, og det nygifte par flytter ind på gården. Dengang sov både svigerforældrene og de nygifte i det samme rum, dog i hver sin alkove!
Det bliver et kort ægteskab
Abeline og Laurids’ ægteskabelige lykke ender allerede i 1904, hvor Abeline står tilbage som enke med 5 børn. Hun driver, med hjælp fra sine børn, gården frem til sin død i 1957. En vigtig del af Abelines arbejde bestod i at bestyre Haurvig Telefoncentral, som i 1895 blev installeret på gården. Arbejdet gjorde, at Abeline ikke kunne gå for langt fra telefonen, men til gengæld vidste hun næsten alt, hvad der skete på egnen.
