I sidste uge havde Ringkøbing-Skjern Museum besøg fra Los Angeles. Og selvom man måske ikke lige skulle tro det, omhandlede besøget indiansk kurveflet - vel og mærke indiansk kurveflet fra Ringkøbing-Skjern Museums samling!
Det er ikke noget nyt, at Ringkøbing-Skjern Museum har forbindelser i USA. Tværtimod.
I tiden omkring museets start i 1908 var vestjyden Niels Madsen, der i 1888 udvandrede, i fuld gang med at skabe en stor samling af indiansk kurveflet. Madsen købte indianske kurve og dåser, fade og flasker fra et kæmpe område fra Alaska i nord til Arizona i syd.
Da Niels Madsen døde i 1922, blev samlingen sendt hjem til Vestjylland. I Ringkøbing Museums første protokol læser man den noget kortfattede indføring: ”1 Samling Flet- og Kurvemagerarbejde. Gave fra Niels Madsen. Amerika (tidl. Ølstrup)”.

Et eksempel fra museets rige samling indiansk kurveflet
Niels Madsen og de andre danske udvandrere
I de 100 år, der snart er gået, har museet skaffet lidt flere oplysninger til veje og lagt dem på nettet. Nok til at Moesgaard Museum fik øje på de gamle kurve i forbindelse med et aktuelt forskningsprojekt om forbindelser mellem udvandrere, det nye land, og det derhjemme.
Da forskerne fra Moesgaard så samlingen, blev de overraskede. Her er tale om et bredt udvalg af indianske kurve, der fortjener forskningsmæssig interesse. Så Moesgaard inviterede en førende ekspert, Bryn Barabas Potter, fra Los Angeles til Ringkøbing.
Mandag til torsdag i sidste uge havde vi fornøjelsen af Potters besøg. Hun er rejst hjem igen med noter og fotografier, og når hun har det hele klar, sender hun Ringkøbing-Skjern Museum (og Moesgaard Museum) en superpræcis rapport om vores 47 kurve fra den fjerne prærie derovre. Så er vi så meget klogere.
Internationalt for de lokale
Hvorfor har Ringkøbing-Skjern Museum sådan noget på lager? Hvad har det med Bork Vikingehavn, Lyngvig Fyr og de andre steder at gøre? Tja, museet har udviklet sig meget gennem de første 113 år. I starten ville man gerne lave et helt lille Nationalmuseum med oldtid, historisk tid, naturhistorie og etnografi. Den tids
vestjyder kunne jo ikke bare gå på Glyptoteket i København eller Science Museum i London. Men de kunne se Niels Madsens kurve fra Nordamerika.
Og vi passer godt på dem. De står til rådighed for forskningen på samme måde, som de ville gøre, hvis de var endt i et stort etnografisk museum i Aarhus eller for den sags skyld i Los Angeles.