I år er Jul på Bundsbæk Mølle lige præcis som det plejer at være - på en helt ny måde! Og det er blandt andet takket være Nordea-fondens støtte!
Nordea-fonden har nemlig valgt at støtte et af de nye tiltag til dette års Jul på Bundsbæk Mølle med 25.000 kr.
For i år kan I nemlig for første gang opleve De Grønne Skovnissers Julspor.
Et spor der leder alle julegæsterne der besøger Bundsbæk Mølle den 7. og 8. og 14. og 15. december fra Menneskenes Verden og “julen i de gode gamle dage” ved den gamle vandmølle og ind i De Grønne Skovnissers Verden, hvor mystik, magi og meget mere finder sted.
På Julsporet kan I blive klogere på julens traditioner og sange. I kan også glæder jer til at opleve, hvad de to gartnere Daniel Kronborg og Lise Junker Hedevang har hjulpet De Grønne Skovnisser med at lave!
En verden af gran og guirlander venter på jer!
Nordea-fonden støtter det gode juleliv
“Støtten fra Nordea-fonden er gået til at lave det helt nye “Julspor”, der på en sjov og lærerig måde binder Bundsbæk Mølle og Det Grønne Skovnisseveristet der ligger i Dejbjerg Jernalder sammen. “Julsporet” tager udgangspunkt i De Grønne Skovnisser, og derfor spiller naturen selvfølgelig også en helt særlig rolle!” fortæller Caroline E. Larsen der er projektleder på Jul på Bundsbæk Mølle.
Da filialdirektør i Nordea Thomas Hammelev Larsen kom for at overrække den flotte check, fik han som en
af de første vist det nye “Julspor” frem. “Det er virkelig fedt at kunne vise Thomas, Nordea-fonden - og selvfølgelig vores julegæster, at støtten virkelig betyder noget for os - og så synes vi selv, at resultatet er blev fuldstændig magisk!” siger Caroline E. Larsen.
De Grønne Skovnisser
I næsten 25 år har De Grønne Skovnisser været en del af Jul på Bundsbæk Mølle. Nisserne bor i Bundsbæk Naturpark, og hvert år op til jul kommer de ind til området omkring Bundsbæk Mølle, hvor de hjælper Ringkøbing-Skjern Museum med at holde Jul på Bundsbæk Mølle. De Grønne Skovnisser er naturens vogtere! De passer både på den - og på de dyr der bor i den.
På Det Grønne Skovnisseversitet kan alle der har lyst prøve at se om de også kan blive ægte grønne skovnisser.
Jul på Bundsbæk Mølle
Bundsbæk Mølle er en idyllisk vandmølle fra midten af 1600-tallet der år efter år i december forvandles til et eventyrligt julelandskab, smukt dekoreret med julelys og granguirlander når der er Jul på Bundsbæk Mølle. Her kan store som små gå opdagelse i den gamle købmandshandel og i laden på møllen, hvor der er spækket med smagsprøver på lækre juledelikatesser. Ungerne kan tage på Det Grønne Skovnisseversitet og møde De Grønne Skovnisser.
Praktiske oplysninger
Jul på Bundsbæk Mølle d. 7. og 8. december og 14. og 15. december kl. 10.00-16.30
Ekstraordinær åbent til Lysfest: Den 13. december kl. 17.00-19.30, Luciaoptog kl. 18.00
Besøg af Pyrus: Den 14. december kl. 14.00
Oplev Ildknægten: Den 7. og 8. december kl. 15.00
Sted: Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, 6900 Skjern
Entré: Voksne 75 kr., børn og unge 6-14 år 35 kr., børn under 6 år kommer gratis ind.
Fri entré med et årskort - købes ved entréen og giver gratis entré i 1 år.